Om dette site

Bag om projektet

Niels Blauenfeldt

Severin Widdings dagbøger er transskriberet og genskrevet af hans barnebarn Niels Blauenfeldt, søn af Helge og Lis, født 1942. I 2025 fandt Niels de gamle dagbøger fra 1920'erne og 30'erne og begyndte det tålmodige arbejde med at læse og skrive dem over på computer — og dele dem med venner og familie.

Ved udgivelsen i 2026 af første afsnit skrev Niels:

Kære nærfamilie.

På den dag, hvor Ellen og jeg blev forfremmet til oldeforældre, blev jeg færdig med 1. del af den nyfødtes oldefars morfars dagbøger.

Severin Widding var en usædvanlig flittig mand, der dag for dag nedskrev utroligt meget af det, som optog ham. Sidste sommer fik jeg to af hans tætskrevne dagbøger i folioformat — som en anden kirkebog, dog lidt tyndere. Jeg fik dem fra min niece Elle, som havde taget dem med fra min søster Inges hus, da det blev tømt.

De to dagbøger dækker store dele af den periode, hvor Severin var sognepræst i Taarbæk (1923–1936). Heldigvis skrev han så tydeligt, at jeg har kunnet læse næsten alle indførsler. Jeg har sorteret med hård hånd — springer mange dage over og de fleste teologiske refleksioner over. Og dem er der mange af.

Jeg har valgt at udgive mine noter rent kronologisk, ét år ad gangen. Hvis I har fornøjelse af at læse papirerne, kan jeg fortsætte med nye bunker.

Kærlige hilsener, Niels og Ellen — nu oldeforældre.


Dette website er skabt af Anders Blauenfeldt, Niels' søn, for at give dagbøgerne et permanent digitalt hjem.